Kroppen i kunsten spørgsmål

Eftersom jeg var syg den dag spørgsmålene blev lavet, har jeg ikke dem, og jeg har heller ikke kunne finde dem på Lectio.

Grækenland spørgsmål

Grækenland (750 – 330 f.kr.)

1. Hvad skete der i Grækenland omkring år 1000 f.kr

I år 1000 f.kr dannedes konturerne af det Grækenland, som vi kender i dag. Folk kom nord- og østfra og etablerede sig i mindre samfund som udviklede sig til selvstændige bystater.

2. Hvorfor finders der næsten ingen eksempler på græsk malerkunst?

I gamle dage i Grækenland malede man på indersiden af væggene, som ikke kunne holde i så mange år, derfor findes der næsten ingen eksempler på græsk malerkunst i dag.

3. Hvad er der til gengæld mange levn af?

Der findes derimod adskillige græske vaser og krukker som var rigt dekoreret med fortællende billeder.

4. Hvad var de første græske skulpturer lavet af?

De første skulpturer blev lavet af træ, de forestillede guderne, Zeus og Athene. De var op til 14 meter.

5. Hvordan kender vi til disse første græske skulpturer?

De første græske skulpturer overlevede ikke til i dag, men vi kender dem fra skriftlige kilder og fra afbildninger på gamle romerske mønstre.

6. Hvordan blev grækerne inspireret til at hugge i sten?

Grækerne handlede med Middelhavets kyster og Egypten, det var der de lærte at hugge i sten.

7. Hvad kaldes de første græske skulpturer og hvorfor?

De første græske skulpturer lavet af kalksten eller marmor kaldes arkaiske, fordi deres form viser tilbage til den egyptiske tradition.

8. Hvad er karakteristisk for den arkaiske skulptur (brug fakta fra bogen + linket der er vedhæftet lektionen)? Af kendetegn SKAL nævnes karakteristika ved øjne, mund, hår og positur. Der må gerne nævnes mereJ.

Statuen "Kouros" hviler på begge ben, som skaber en statisk ligevægt. På hans ansigt ses et uudgrundeligt smil, det arkaiske udtryk er præget af ro og værdighed. Hans krop er stiliseret og symmetrisk opbygget. 

Øjnene skulle helst være store og mandelformede, og gerne et kraftig markering af øjenbrynsbenet, læberne skulle helst være store og lukket. Deres hår var paryk-agtigt, og kvinderne havde ofte fletninger i perlelokker bag ved skuldrene. Pandehår var ofte lagt i store sneglehus-snurrer. De stod som regel i contrapposto

9. Hvad er kendetegnende ved den klassiske græske periode (tænk gerne tilbage på kroppen i kunstenJ)?

Naturens fænomener på kroppen

10. Hvad hedder den bestemte stilling, som de klassiske skulpturer typisk står i?

Stillingen er kaldt contrapposto, hvor man lægger vægten på venstre ben, mens det frie ben holder kroppen i ligevægt.

11. Skulpturernes placering ændrede sig i den klassiske græske periode – hvordan?

De rykkede fra gravpladser til byens rum.

12. Hvordan ændrede billedhuggerens position sig?

I stedet for at lave håndværk, lavede de nu kunst og det gav ham stor rang.

Naturbillede

(Jeg kunne ikke vende billedet om)

Croiquis – tegninger

Croiquis tegninger er oftes af mennesker, og når man skal analysere den, kigger på om den har en åbent eller lukket kropssprog. Hvis den har et åbent kropssprog kan den være dynamisk, have armene ud til siden, være smilende, have store armbevægelser, have øjenkontakt, være åben (i form med fx. åben hænder), være glad, virke positiv, have selvtillid, være imødekommende, være optimistisk og så videre. Hvorimod hvis den har et lukket kropssprog vil den have armene over kors, have knyttet hænder, være stillestående, have ingen øjenkontakt, kigger ned, være bange eller sur, vise sorg ved fx at være trist, være nervøs, være pessimistisk og så videre. 

Når man skal lave en croiquis tegning er der forskellige måder at tegne på. Man kan fx bruge metoden hvor man tegner med bomuldsgarn, hvor man nærmest laver en lang spiral ned ad fx et ben. Vi bruge denne metode for at skabe dybde og rum. Når vi skal tegne skal vi også vælge hvilket materiale vi tegner med og på. På mit billede til venstre har jeg tegnet med kul på karton. Når man tegner med kul kontra blyant bliver stregerne kraftigere og det får et mere 'råt' look. 

Vi fik en opgave hvor vi skulle trække to sedler hvor den ene var en følelse og den anden en aktivitet som man skulle udføre. Som man kan se på mit billede til højre synes jeg at billedet hvor Benjamin spiller håndbold fungerer bedst, og det gør jeg fordi jeg synes at jeg har fanget mange af de skygger hans tøj skabte. Man kan også godt fornemme at han har et åbent kropssprog fordi hans ene arm er langs hans side og den anden løftet op i hovede højde. Det er også muligt at trække diagonaler igennem hans arme og ben. Jeg har tegnet på karton med blyant. 

Automatiktegning

En automatiktegning går ud på at man lukker øjnene og starter med at sætte blyanten på papiret uden at løfte den før man er færdig. Derefter vil man oftes kunne finde forskellige genstande som man kan fremhæve ved hjælp af fx maling. I mit billede fandt jeg en hund, som jeg malede i to primær farver, gul og blå fordi de komplimenterer hinanden, jeg fandt også en dråbe og en fugl som hedder kiwi. Fuglen farvede jeg gul og grøn hvor grøn er tertiær farven af gul og blå, så hele billedet er statisk, og komplimenterer hinanden og skaber symmetri. Jeg har valgt at tegne øjne på hunden og fuglen for at give dem et mere realistisk udtryk. Som man kan se på fuglen var min pensel ikke 100% ren da jeg skulle male med gul på dens krop, men jeg synes ikke det gjorde det store, da det lignede realistiske skygger. Jeg blev ikke helt færdig med mit billede, så der er nogle bare pletter bag hunden og fuglen. 

Voksfigur

Voksfigur

Jeg har lavet en skulptur ud af sort ostevoks, som står på en sokkel af træ. Vi lavede først skelettet af tykt ståltråd, hvorefter vi beklædte det med ostevoksen. Jeg valgte at lave en ballerina skulptur. Min skulptur er dynamisk, og det kan man se fordi der kan trækkes diagonaler gennem det ene ben og begge arm, og måske også torso. Da jeg skulle tage billedet af den færdige skulptur lignede den også en der dyrkede karate, eller som løfter højre ben.  

egenskygge og slagskygge

Man kan se slagskygge i højre hjørne, men kan også se egenskygge inden i rammen